Dåb

I den Danske Folkekirke kan man altid blive døbt - lige meget hvor gammel man er.

Dåben foregår som udgangspunkt altid i forbindelse med en almindelig søndagsgudstjeneste. Det er klogt at henvende sig til kirkekontoret i god tid forinden for at få aftalt dåben, og man skal altid have en forudgående samtale med præsten.

Vær opmærksom på, at der normalt kun er plads til 2 dåbshandlinger under gudstjenesten.

    • 8-14 dage før dåben mødes forældrene med den præst, der skal foretage dåben.
    • Ved barnedåb skal der indskrives 2-5 faddere (såfremt en gudmor eller gudfar bærer barnet ved dåben, tæller denne med som en af fadderne).
    • Fadderne skal være døbt med den kristne dåb og være nået konfirmationsalderen.
    • Faddernes navne og adresser skal meddeles kirkekontoret, da de noteres i Kirkebogen.
    • Efter dåben udleveres barnets dåbsattest.

Der er mulighed for lørdagsdåb i Birkerød Kirke den sidste lørdag i måneden. Ring til kirkekontoret for flere informationer.

Tilknytning
For at blive døbt eller få sit barn døbt, kræves det, at I har eller har haft bopæl i sognet eller har særlig tilknytning til sognet gennem f.eks. kirkelig handling (dåb / konfirmation). Hvis du er i tvivl, kan du kontakte kirkekontoret.

 

Ønsker I at tale med Birkerød Sogn om dåb eller skulle I være i tvivl om, I har tilknytning, så skal I ringe til os på
kirkekontoret på telefon 45 81 88 22.
Vi behandler ikke forespørgsler via e-mail.