Birkerød Skole

Information om konfirmationstilmelding til konfirmation i 2025 (Birkerød Skole):

 

I Rudersdal Provsti bliver man normalt konfirmeret, når man går i 8. klasse, og vi vil gerne invitere til at følge kirkens konfirmationsundervisning.

Måske er I allerede nu helt sikre på, at I vil konfirmeres – og det er dejligt! – men det kan også være, at I ikke er helt sikre i jeres sag endnu. Og det er helt okay. I er meget velkomne alligevel. Med tilbuddet om at følge konfirmationsundervisningen følger der ikke krav om, at I skal konfirmeres. I skal se det som et tilbud om at blive klogere på, hvad kristendommen og den danske folkekirke står for, og hvad vi kan bruge evangeliet om Guds søn til.  Vi vil gøre vores til, at vi skal få det sjovt og hyggeligt sammen! Man behøver ikke at være døbt for at følge undervisningen.

Vi vil i det følgende give lidt praktiske oplysninger om konfirmationsundervisningen.

Undervisning

Birkerød Skoles 3 8.-klasser fordeles mellem Bistrup og Birkerød sogne.

    • Skal man gå i 8.A eller 8.B  efter sommerferien, skal man gå til undervisning i Birkerød Sogn.
    • Skal man gå i 8.C  efter sommerferien, skal man gå til undervisning i Bistrup Sogn .

Undervisningen for begge klasser finder sted torsdag fra kl. 8.00-9.30 i kirkernes lokaler.

Konfirmation

Alle konfirmanderne fra Birkerød skole konfirmeres i henholdsvis Bistrup og Birkerød kirker lørdag d. 10. maj 2025  Man konfirmeres som udgangspunkt i den kirke, hvor man har fulgt undervisning. Det eksakte klokkeslæt for konfirmationen bliver fastlagt i løbet af efteråret 2024. 

Tilmelding

Man tilmelder sig til konfirmationsundervisning på kirkernes hjemmesider. Tilmelding til konfirmation på hjemmesiden fra d. 1. juni og til d. 15. juni for elever, der går i 7. klasse

Vi gør opmærksom på, at såfremt der er ved fælles forældremyndighed, skal begge forældremyndighedsindehavere give samtykke til tilmelding til konfirmationsundervisning. Derudover gør vi opmærksom på, at såfremt begge forældre ønsker informationer om konfirmationen, konfirmandens opgaver og undervisningsforløbet i øvrigt, så er det vigtigt, at der i tilmeldingsmodulet sættes flueben ved " ... at kirken kan kontakte mig via e-mail og SMS om denne kirkelige handling" for BEGGE forældre.

Vær venligst opmærksom på, at I tilmelder jer i det rigtige sogn.
8.A & 8.B sker tilmelding i Birkerød Sogn
8.C sker tilmelding i Bistrup Sogn

Spørgsmål?

Har I spørgsmål, er I meget velkomne til at kontakte os. Vores kontaktoplysninger fremgår af kirkernes hjemmesider - www.bistrupkirke.dk henholdsvis www.birkeroedsogn.dk

 

Vi ser frem til at møde jer og lære jer at kende!

For god ordens skyld skal vi nævne, at I først hører fra os efter sommerferien mht. det praktiske ved opstart osv.