Cand.mag. Carl Fuglsang-Damgaard fortæller om sin bedstefar, Hans Fuglsang-Damgaard, der blev født i1890 i det dengang tysk regerede Sønderjylland. Han blev indkaldt som tysk soldat under 1. verdenskrig og oplevede skyttegravskrigens rædsler på vestfronten. De oplevelser var vigtige, da han senere som biskop over Københavns stift, under besættelsen blev en vægtig stemme imod nazisme og antisemitisme.

Hans lutheranske baggrund gjorde, at han i besættelsens første år var samarbejdsmand. Han frygtede for konsekvenserne af en dansk øvrighed for det danske samfund. Denne holdning bragte ham på kollisionskurs med hans gamle ven Kaj Munk, der i et ophidset øjeblik kaldte Fuglsang-Damgaard for en svag mand.

Da samarbejdspolitikken havde spillet fallit i august 1943 og nazisterne gennemførte jødeaktionen, underskrev han på den danske folkekirkes vegne en protest, det såkaldte hyrdebrev, imod forfølgelsen af jøder i oktober 1943. Denne protest blev læst op de danske kirker.