Spire- & Juniorkor

​I Birkerød kirkes SPIRE-& JUNIORKOR møder sangerne den klassiske musik, den danske salmeskat og får en klassisk musikopdragelse, indføring og forståelse. Børnene lærer at synge i kor, selvværdet hos den enkelte korsanger styrkes, samtidig med at børnene oplever at være en del af et større sammenhæng. 

Korene deltager aktivt i kirkernes virke ved børnegudstjenester og kirkekoncerter. Derved udvikler sangerne en fortrolighed med kirkens ritualer og traditioner, og får samtidigt et indgående kendskab til den danske salmeskat. 

Derudover er der én gang årligt fælleskoncert med optræden i Tivoli i samarbejde med de øvrige kor i hovedstadsområdet.

 

OPTAGELSE I KORET
Vi optager løbende nye sangere i begge kor og man tilmelder sit barn nedenfor. 

Det er gratis at være med i de to kor og eneste krav er, at man deltager aktivt i korets arbejde dels ved prøverne og ved børnegudstjenester samt øvrige aktiviteter i løbet af året. 

For mere information kontakt vores korleder Janne Solvang på e-mail: janne.solvang@gmail.com

 

SPIREKOR (5 – 8 år)
I spirekoret lærer vi hvordan man går til kor. Hvordan man sidder, står og synger rigtigt, vi leger sanglege og lærer nye sjove sange.
Spirekoret inviteres til at medvirke ved børnegudstjenester og lignende arrangementer i Birkerød Kirke.

Mandage kl. 15.30 - 16.15  
Tilmelding her

 

JUNIORKOR (9 – 15 år)
I Juniorkoret synger vi musik i mange genrer, salmer, sange og korsatser fra det klassiske og rytmiske repertoire. Vi arbejder med sang og bevægelse, med at udvikle sangstemmen og lidt hørelære/ nodelære bliver der også tid til. Juniorkoret medvirker ved alle børnegudstjenester samt ved enkelte koncerter, i Birkerød Kirke. Koret deltager også lejlighedsvis ved korstævner.

Mandage kl. 16.45 - 18.00 
Tilmelding her