Oplev julens glæde og fællesskab
Oplev julen i Birkerød Sogn
Julen er en særlig tid på året. En tid med lys i mørket, musik, traditioner og fællesskab. I Birkerød Sogn glæder vi os til at byde dig velkommen til en december fyldt med oplevelser for både børn og voksne.
I ugerne op til jul inviterer vi til julekoncerter, Luciaoptog, kreative juleaktiviteter og hyggelige arrangementer, hvor vi sammen kan mærke julestemningen brede sig. Her er plads til både de gamle traditioner og nye oplevelser – uanset om du kommer for musikken, fællesskabet eller bare for at nyde en stund i godt selskab.