Julekoncert i Birkerød kirke - Orgel med storskærm

Julekoncert i Birkerød kirke - Orgel med storskærm

Julekoncert i Birkerød kirke - Orgel med storskærm

Torsdag 3. december 2026, kl. 19:30 - 20:30
Birkerød Kirke, Henrik Gerners Vej 2, 3460 Birkerød
Jonas Hellesøe
Gratis

Jonas Hellesøe (f. 1991) er en af de mest aktive koncertorganister i Danmark, og vi glæder os til at byde ham velkommen til Birkerød Kirke. Jonas’ mission er at bringe orglet tættere på publikum, og derfor er denne julekoncert noget helt særligt. Han sætter en stor storskærm op i kirken, så man kan følge med i, hvad han laver både med hænder og fødder. Publikum kan tage deres egne ønsker med og lægge dem i puljen til improvisationer, hvor de bliver vævet ind i værker, som Jonas skaber på stedet uden forberedelse. Til koncerten kan man blandt andet høre musik af J.S. Bach, Max Reger og Daquin.


Om kunstneren:

Jonas har spillet koncerter i hele verden, blandt andet i La Sagrada Familia i Barcelona og i koncerthuset i Ankara. I Danmark har han givet et væld af solokoncerter over hele landet, blandt andet i Københavns Domkirke og Musikkens Hus i Aalborg. Han er fast medlem af Aarhus Symfoniorkester som assisterende organist og pianist. Desuden har han medvirket i et stort antal børnekoncerter og teaterforestillinger og har assisteret som organist og cembalist i Randers Kammerorkester, BarokAros og mange andre ensembler. Jonas er uddannet fra Det Jyske Musikkonservatorium hos professor Ulrik Spang-Hanssen og professor Kristian Krogsøe samt fra Universität der Künste i Berlin hos professor Leo van Doeselaar. Til næste år skal Jonas bla. spille koncerter i Sct. Paul's Cathedral i London og i Pantheon i Rom.

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed