Syng julen ind med kendte sange fra julekalenderne

Syng julen ind med kendte sange fra julekalenderne

Syng julen ind med kendte sange fra julekalenderne

Torsdag 17. december 2026, kl. 16:30
Mantzius, Johan Mantzius Vej 7A, 3460 Birkerød
Mie Brunberg og Mimi Birkelund
Gratis

Kan du huske sangene fra Jul på Slottet, Pyrus og Tinka? Så glæd dig til en julekoncert fyldt med musikalske minder, julestemning og sange, som både børn og voksne kan synge med på!

I anledning af julen 2026 inviterer Birkerød Kirkes korskole hele familien til en festlig julekalenderkoncert på Mantzius den 17. december kl. 16.30. Mens den lokalt optagede julekalender Den store julefortælling vises på skærmen, dykker vi ned i julekalendernes musikalske univers med både nye og velkendte sange fra populære julekalendere gennem tiden.

Glæd dig til cirka en times koncert med masser af julestemning – og måske får du også mulighed for at synge med undervejs!

Birkerød Kirkes korskole består af omkring 80 sangglade børn i alderen 6-14 år fordelt på tre kor. Korene ledes af korleder Mie Rank Brunberg og akkompagneres af organist Mimi Birkelund.

Tag familien med, og kom i julestemning sammen med Birkerød Kirkes unge sangere til en koncert fuld af julekalendernes musikalske magi på Mantzius!

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed