
Mød kulturjournalist Alberte Meldal i Birkerød Kirke som den tredje i rækken af "Lokale Stemmer".
Den 3. juni kl. 11.00 – 12.00 kan I møde forfatter og DR-journalist Alberte Meldal i Birkerød Kirke, hvor hun fortæller om otte sange, som hun har valgt fra Højskolesangbogen og Salmebogen.
Som teenager arbejdede Alberte Meldal som fotomodel i Milano, Paris og London og har skrevet bogen ”Vægtløs” i et opgør med de skadelige vrangforestillinger om den perfekte krop, som hun mødte, da hun var model og som et kærligt opråb om at turde elske sig selv.
I dag bor Alberte Meldal i bofællesskabet Trudeslund i Birkerød og arbejder som kulturjournalist i DR.
Kom og syng med på blandt andet ”Se, nu stiger solen”, ”Op, al den ting, som Gud har gjort", "Kringsatt av Fiender" og "En forårsdag".
Efter arrangementet bydes der på samtale, kaffe og småkager i kirken.